LOADER
Menu

Tidligere trafikdirektør i Københavns Lufthavn ansættes i Realise ApS

  • 11 maj. 2017
  • Personer
  • Hans Christian Stigaard er netop startet som chefrådgiver og luftfartsekspert i konsulentvirksomheden Realise ApS i Nivå, med ansvar for rådgivningsopgaver på lufthavns og luftfartsområdet og lige nu med internationale rådgivningsopgaver i bl.a. Finland.

    Hans Christian Stigaard har en datid i bl.a. Mærsk Air, Københavns Lufthavne, Vikingbus, Stigaard Consult og Grontmij. Hans Christian var bl.a. i perioden 1994-2001 Trafikchef i Københavns Lufthavne og fra 2001-2004 Vice President i Københavns Lufthavne. Det er med andre ord tale om en meget stor kapacitet indenfor arbejdet med luftfart og lufthavne, der nu træder ind i Realise ApS.

    Adm. direktør og partner i Realise ApS Brian Gardner Mogensen siger:

    Det er en sand fornøjelse at kunne byde Han Christian velkommen ombord her i Realise ApS. Jeg kender jo Hans Christian fra Aarhus Lufthavns projektet tilbage i 2015, hvor jeg som analysechef i Grontmij havde Hans Christian med i rådgiverteamet som lufthavnsekspert på design og marked. Jeg glæder mig rigtig meget til igen at samarbejde med Hans Christian”.

    Konsulentvirksomheden Realise ApS beskæftiger sig med økonomisk beslutningsgrundlag i tilknytning til bl.a. transportinvesteringer herunder vejinfrastruktur, faste forbindelser og baneinfrastruktur. Med ansættelsen af Hans Christian Stigaard opprioriteres fokus på investeringer i lufthavne både i Danmark og i udlandet.

    Billede af Hans Christian Stigaard, Kilde: Realise ApS

    Hans Christian Stigaard siger:

    Der sker meget på det internationale luftfarts- og lufthavnsområde i disse år. Lufthavne udvider og konkurrencen om tiltrækning af luftfartsselskaber er intensiv. De lufthavne med de bedste projekter vil også være de lufthavne, der i sidste ende vil klare sig bedst. Det stiller krav til forarbejdet og planlægningen og kræver god rådgivning. Kan jeg endvidere bidrage til udviklingen af en ung konsulentvirksomhed som Realise ApS, tager jeg dette med”.