LOADER
Menu
Nyheder
59 Opslag

Vi vinder Faaborg Havn og By

”Vi dyrker Faaborg” er titlen på det vinderforslag til Faaborg Havn og By, som Realise i samarbejde med GHB Landskabsarkitekter som hovedrådgiver sammen med Kjellander Sjöberg, Mogens Morgen og Tyréns har udarbejdet.

Det vindende konkurrenceforslag indeholder en strategi for bæredygtig og forretningsmæssig udvikling, hvor Faaborgs historie og potentialer dyrkes, og hvor klimasikring og etablering af nye forbindelser på tværs af kultur, by, havn og natur er i fokus.

Dommerkomiteen skriver: Vinderforslaget ”Vi dyrker Faaborg” binder på smukkeste vis byen sammen og skaber bro mellem vores stolte fortid og en fremtid, hvor dyrkningen står centralt –hvad enten det drejer sig om fødevarer, sport, sundhed eller kunst.

Se forslaget til udviklingsplan for Faaborg Havn og By her: https://www.fmk.dk/fileadmin/user_upload/By_Land_og_Kultur/Natur_og_Landskab/Plan/Slagterigrunden/GHB-Aflevering-mappe-low.pdf.pdf


Klimatilpasning er ikke bare klimatilpasning!

Klimaet ændrer sig. Risikoen for oversvømmelser på grund af skybrud eller stormflod bliver større i fremtiden. Det er et faktum. Det er ikke mange år siden, at stormene Allan, Bodil og Carl skabte omfangsrige skader i Danmark, der kostede mange hundrede millioner kroner i efterfølgende skadesudbedringer. Svaret på ændringer i klimaet er klimatilpasning. Men klimatilpasning er ikke bare klimatilpasning!

Partner i Realise ApS Martin Elmegaard Mortensen siger:

”Klimatilpasning er ikke bare klimatilpasning fordi klimatilpasning er ikke kun et spørgsmål om at reducere skadesomkostningerne i tilfælde af skybrud og stormflod. Det er også en mulighed for nytænke og sammentænke klimatilpasning med tiltag med bredere lokaløkonomiske og samfundsøkonomiske formål, der kan skabe nye positive gevinster, der alt andet lige ikke ville være skabt. Klimatilpasning kan have flere formål, hvor det vigtige er, at investeringens gevinster for borgere og erhvervsliv overstiger investeringens omkostninger”.

Klog og smart klimatilpasning

Ved at klimatilpasse klogt og smart kan følgende gevinster hentes:

  • Øgede ejendomspriser, øget grundskyld, øget sundhed som følge af etablering af rekreative arealer ifm. LAR (lokal afledning af regnvand) løsninger.
  • Øget turisme som følge af sammentænkning af kystsikring og turisme i form af forøget attraktivitet i for tiltrækning af turister.
  • Reduktion af anlægsomkostninger til klimatilpasning med sammentænkning med andre anlægsprojekter, hvor man skal i jorden.
  • Når vi i Danmark har høstet de gode erfaringer med klimatilpasning, vil vores løsninger formentlig kunne sælges til andre lande, der ønsker at klimatilpasse. Vores løsninger kan med andre ord blive en eksportvare.
  • I Danmark vil klimatilpasning bliver en intern konkurrenceparameter for bosætning. Med andre ord vil kommuner der har klimatilpasset stå bedre i kampen om nye borgere.

Realise og klimatilpasning

I Realise kan vi hjælpe kommuner og forsyningsselskaber med at foretage de nødvendige økonomiske beregninger som beslutningsgrundlag for klimatilpasning:

  • Cost-Benefit i samfundsøkonomisk perspektiv
  • Cost-benefit i budgetøkonomisk perspektiv på
  • Statistik- og dataanalyse
  • Værdisætning af gevinster ved klimatilpasning

Partner Martin Elmegaard Mortensen har været personligt involveret i en lang række projekter, hvor klimatilpasningens økonomiske effekter har været centrale, bl.a.:

  • Klimatilpasning af Nykøbing Sjælland.
  • Investeringsredegørelse for klimatilpasning i København.
  • Model til værdisætning af grønne områders effekt på ejendomspriser, grundskyldsskatter, sundhed og omsætning i detailhandel i København.
  • Caseberegninger: Værdisætning af grønne områder i København.
  • Værdisætning af Nansensgade i Odense
  • Værdisætning af byfornyede ejendomme i København
  • Værdisætning af ejendomme med gårdhaver i København
  • Stormflodssikring af Roskilde inderfjord og Jyllinge Nordmark.

For nærmere information kontakt:

Martin Elmegaard Mortensen på mobil 2256 5661 eller på e-mail: [email protected] Få nyheden ud:

Er lokalplanen “rigtig”?

Er lokalplanen et udtryk for den udvikling kommunen godt kunne tænke i det pågældende område? Og/eller er lokalplanen udtryk for den udvikling, der kan realiseres og dermed et udtryk for hvad markedet vil efterspørge i det pågældende område? Er der tale om lokaleplaner til virkeligheden eller er der tale om lokalplaner til reolen? Adm. direktør og partner i Realise Brian Gardner Mogensen løfter lidt af sløret for hans erfaringer med lokalplaner.

Hvad er en lokalplan?

Kort fortalt har lokalplaner har til formål at styre den fremtidige udvikling i et område. F.eks. hvordan området må anvendes, valg af materialer og udseende, placering og omfang af bebyggelse, veje, friarealer.

Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri.

Byrådet er ligeledes forpligtiget til at lave en lokalplan når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når det ønskes at overføre arealer fra landzone til byzone.

Lokalplanen er samtidig et demokratisk element, der sikrer
at borgerne og byrådet har mulighed for, at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlægningen som helhed.

Realise møder lokalplaner i arbejdet med konkrete udviklingsprojekter. Det kan f.eks. være udviklings barmarksområder til boligområder og/eller kombinerede boligområder med andele til kontorerhverv og detailhandel. Transformation af tidligere industrielle områder f.eks. erhvervshavne til nye bydele med boliger, kontorerhverv og detailhandel. Det kan være områder til hotelprojekter ligesom det kan være udlæg af nye områder til erhvervsudvikling.

Dilemma mellem politik og marked

Et velkendt dilemma som vi ofte støder på i vores arbejde med konkret projektudvikling og tiltrækning af investeringer til by- og arealudviklingsprojekter.

Nogen gange kan der være lighedstegn mellem svarene på de to spørgsmål. Når dette er tilfældet, er det udtryk for, at forarbejdet er gennemført tæt på optimalt og markedet er taget i regning. Dette sikrer et alt andet lige bedre udgangspunkt for realisering af den ønskede udvikling, siger adm. direktør og partner i Realise Brian Gardner Mogensen.

Omvendt støder vi også på lokalplaner hvor markedets efterspørgsel ikke er taget i regning. Lokalplaner med et indhold hvor politiske drømme om en bestemt udvikling er styrende og hvor efterspørgslen ikke er undersøgt.

Her opstår problemet, når vi er fremme ved målstregen og salget af byggeretter ikke lykkedes. Med andre ord når udviklere og investorer ikke viser interesse for projektet. Det er ærgerligt og fører som oftest til at tiden skal rulles tilbage og den manglende viden skal tilvejebringes så lokalplanen kan få det “rigtige indhold”, siger Brian Gardner Mogensen.

Set fra min stol er en lokalplan med det “rigtige indhold” lig med en lokalplan der kan realiseres. En lokalplan der ikke kan realiseres er omvendt lig med “spil af tid”, siger Brian Gardner Mogensen.

Er lokalplanen til virkeligheden eller er den til reolen?

Brian Gardner Mogensen fortsætter:

Karikeret og meget forenklet kan man spørge om lokalplanen er til reolen eller om lokalplanen er til virkeligheden? Jeg forudsætter, at alle lokalplaner er til virkeligheden og der er et politisk ønske om at lokalplanen skal kunne realiseres.

Det betyder, at det første spørgsmål der bør stilles i arbejdet med lokalplaner er. Hvad kan det pågældende område? Med andre ord vil der være efterspørgsel efter f.eks. 100 nye ejerboliger i en tæt-lav konstruktion eller vil der være efterspørgsel efter 100 nye lejeboliger i etagebyggeri? Vil der være efterspørgsel efter seniorboliger. Eller vil der være efterspørgsel efter at udvikle området til en kombination af kontorerhverv, detailhandel og boliger? Spørgsmål som er helt afgørende at kunne svare på, hvis en udvikling skal realiseres.

Absorberingen bliver dermed et vigtigt element i det arbejde der i sidste ende fører frem til en konkret lokalplan, der skal kunne realiseres. Spørgsmålet er. Hvad efterspørger markedet?

Dette gør sig også gældende de steder hvor man i kommunen overvejer at ændre i kommuneplanens rækkefølgeplan for hvilke områder der skal udvikles i hvilken rækkefølge. For markedet er naturligvis ikke en statisk størrelse men derimod en dynamisk størrelse slutter Brian Gardner Mogensen.