LOADER
Menu

Er du vores nye juniorøkonom?

  • 05 feb. 2024
  • Studentermedarbejdere
  • Vi søger studentermedarbejdere med stærke kvalifikationer i økonomi og statistik. Vi er leverigsdygtige i høj faglighed, fleksibilitet i arbejdstider og ikke mindst godt humør.

    Om Realise Danmark

    Realise Danmark er en mindre specialiseret rådgivnings- og analysevirksomhed, der arbejder med at skabe et retvisende økonomisk beslutningsgrundlag for offentlige, kommercielle og institutionelle investeringer indenfor områderne:

    • By- og arealudvikling
      • Udvikling af arealer til boliger og erhverv.
    • Klimatilpasning
      • Udvikling af løsninger mod stormflod, højvande, skybrud og højtstående grundvand.
    • Infrastruktur
      • Udvikling af veje, jernbaner, havne, faste forbindelser og lufthavne.

    Vi arbejder med businesscases med fokus på udbud og efterspørgsel, omkostninger, indtægter, cash-flow, finansiering. Vi arbejder med samfundsøkonomiske modeller som PLASK og TERESA som grundlag for investeringer i klimatilpasning og infrastruktur.

    Studentermedarbejder

    Realise Danmark søger studentermedarbejdere der kan bistå med udarbejdelse af markedsanalyser businesscases og samfundsøkonomiske cost-benefit beregninger.

    Du bliver en del af en rådgivnings- og analysevirksomhed som sætter en ære i altid at skabe et retvisende økonomisk beslutningsgrundlag, der skaber den nødvendige tryghed for vores kunder og samarbejdspartnere.

    Vi er meget fleksible i forhold til balancen mellem dine studieaktiviteter og dit studenterarbejde og vil forsøge at planlægge efter en win-win-situation for dig og for os.

    Kvalifikationer

    Vi forventer at du er på kandidatdelen på en samfundsvidenskabelig uddannelse med stærke kompetencer og stor interesse for:

    • Makroøkonomi
    • Økonometri
    • Statistik
    • Metode
    • Skriftlig formidling

    Vi forventer en høj grad af selvstændighed i arbejdet, ligesom vi forventer at du kan indgå i tværfaglige projektsamarbejder med f.eks. arkitekter og ingeniører.   

    Vi tilbyder

    Vi tilbyder studentermedarbejdere ca. 15 timer om ugen afhængig af omfanget af opgaver. I nogen perioder kan der være meget mens der er andre perioder er mindre. Vi tilbyder en startløn på 140 kr. i timen og stiller bærbar pc og arbejdsplads på vores kontor i København til rådighed.  

    Er du interesseret?

    Send ansøgning til partner i Realise Danmark ApS Brian Gardner Mogensen på e-mail: [email protected] senest den 1.3.2024. Vi holder ansættelsessamtaler efter den 1.3.2024.