LOADER
Menu

Har du brug for en kommunal vækstmodel?

  • 16 mar. 2018
  • Kommunal vækstmodel
  • En kommunal vækstmodel kan være et godt redskab til at hjælpe beslutningstagerne i kommunen med at få det nødvendige overblik over omkostninger og gevinster ved de forskellige forslag til kommunale investeringer. Et redskab der samtidig sikrer, at beslutningstagerne kan sammenligne omkostninger og gevinster på tværs forskellige investeringer. Dermed øges sandsynligheden for at træffe de rigtige beslutninger, der bringer kommunen i den ønskede retning.

    Politik er det muliges kunst. Midlerne er næsten altid knappe og der skal prioriteres skarpt mellem forskellige forslag til investeringer. Investeringer der skal bidrage til at kommunen kan realisere den ønskede vækst i f.eks. øget antal arbejdspladser, nye borgere eller flere turister. En vækst der samtidig skal sikre finansieringen af det ønskede serviceniveau for velfærd til kommunens børn og ældre samt en god infrastruktur og et godt miljø.

    Uanset der er tale om kommunale investeringer i nye bolig- og erhvervsarealer, transformation af udtjente industriarealer til andet formål, udvidelse af lystbådehavne, nye sommerhusområder, strande, byfunktioner med pladsdannelser m.v. er der altid to spørgsmål. Hvad koster det? Og hvad får vi ud af det?

    Disse to spørgsmål er helt vitale, at kunne besvare i et professionelt og uvildigt beslutningsgrundlag, der tager alle omkostninger og gevinster i regning og som dermed giver de kommunale beslutningstager et retvisende beslutningsgrundlag.

    I Realise hjælper vi kommunerne med at skabe det bedste beslutningsgrundlag i tilknytning til større kommunale investeringer. I den forbindelse udvikler vi en vækstmodel for den enkelte kommune, der sikrer at alle investeringer behandles efter samme tilgang og metode. En udviklingsmodel baseret på den erhvervs- og befolkningsstruktur, der gør sig gældende i den pågældende område.

    Formålet med en kommunal vækstmodel er:

    • At give beslutningstagerne et klart billede af hvilke omkostninger og gevinster, der er forbundet med en given investering
    • At beregne effekterne af en given investering på beskæftigelse, produktion, indkomstskabelse og kommunale skatter
    • At skabe en et ensartet beslutningsgrundlag så forskellige investeringer til enhver tid kan sammenholdes og prioriteres

    I Realise har vi arbejdet med en lang række større kommunale investeringer  i Danmark de senere år. Se mere om vores projekter her: https://realise-aps.dk/referencer/

    Når det handler om investeringer i turisme har vi udarbejdet udviklings- og investeringsmodellen – BOP modellen (The Business of Place) sammen med Kvistgaard+Hird. Se mere her: http://www.thebusinessofplace.dk/

    For nærmere information om kommunale vækstmodeller:

    • Kontakt: Adm. direktør / partner, Brian Gardner Mogensen på tlf. 60522561 eller e-mail: [email protected].