LOADER
Menu

Vi søger studentermedarbejdere med stærke kvalifikationer i økonomi og statistik

  • 16 mar. 2023
  • Ikke kategoriseret
  • Om Realise Danmark

    Realise Danmark er en mindre specialiseret rådgivnings- og analysevirksomhed, der arbejder med at skabe et retvisende økonomisk beslutningsgrundlag for offentlige, kommercielle og institutionelle investeringer indenfor områderne:

    • By- og arealudvikling
      • Udvikling af arealer til boliger og erhverv.
    • Klimatilpasning
      • Udvikling af løsninger mod stormflod, højvande, skybrud og højtstående grundvand.
    • Infrastruktur
      • Udvikling af veje, jernbaner, havne, faste forbindelser og lufthavne.

    Vi arbejder med businesscases med fokus på udbud og efterspørgsel, omkostninger, indtægter, cash-flow, finansiering. Vi arbejder med samfundsøkonomiske modeller som PLASK og TERESA som grundlag for investeringer i klimatilpasning og infrastruktur.

    Studentermedarbejdere

    Realise Danmark søger studentermedarbejdere der kan bistå med udarbejdelse af markedsanalyser businesscases og samfundsøkonomiske cost-benefit beregninger.

    Du bliver en del af en rådgivnings- og analysevirksomhed som sætter en ære i altid at skabe et retvisende økonomisk beslutningsgrundlag, der skaber den nødvendige tryghed for vores kunder og samarbejdspartnere.

    Vi tilbyder

    Vi tilbyder studentermedarbejdere ca. 15 timer om ugen afhængig af omfanget af opgaver. I nogen perioder kan der være meget mens der er andre perioder er mindre. Vi tilbyder en startløn på 140 kr. i timen og stiller bærbar pc og arbejdsplads i København til rådighed.  

    Kontoret i Holbergsgade 26. 2. tv. i København K

    Vi er meget fleksible i forhold til balancen mellem dine studieaktiviteter og dit studenterarbejde og vil forsøge at planlægge efter en win-win-situation for dig og for os.

    Kvalifikationer

    Vi forventer at du er på kandidatdelen på en samfundsvidenskabelig uddannelse med stærke kompetencer og stor interesse for:

    • Makroøkonomi
    • Økonometri
    • Statistik
    • Metode
    • Skriftlig formidling

    Vi forventer endvidere en høj grad af selvstændighed i arbejdet, ligesom vi forventer at du kan indgå i tværfaglige projektsamarbejder med f.eks. arkitekter og ingeniører.   

    Ansøgning Send en kortfattet ansøgning til [email protected] og vedhæft CV, karakterudskrift og eventuelle anbefalinger. Vi behandler ansøgningerne løbende og der er ikke en ansøgningsfrist. Har du spørgsmål til stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte Partner, Brian Gardner Mogensen, på tlf. 60522561 eller e-mail [email protected].