I samarbejde med Schønherr (hovedrådgiver), WSP, Teknologirådet og Natour har Realise vundet opgaven med at skabe kystbeskyttelse, by- og naturudvikling i Strøby Egede. Opgaven skal udarbejdes for Stevns Kommune og er medfinansieret af Realdania.
Realise er ansvarlige for gennemførelse af samfundsøkonomiske cost-benefit beregninger, opstilling af parts- og bidragsfordeling samt beskrivelse af de finansieringsmodeller der kan realiseres.
Partner Brian Gardner Mogensen siger:
“Det er er virkelig spændende opgave, der kalder på den tværfaglighed vi som rådgiverteam repræsenterer i form af arkitekt- og ingeniørkompetencer, inddragelse- og facilitering samt vores kompetencer i økonomi og finansiering.
Det er afgørende at der kan skabes en parts- og bidragsfordeling samt en realiserbar finansieringsmodel. Forudsætningen herfor er, at der kan skabes merværdier og gevinsterne ved at skabe kystbeskyttelse integreret med by- og naturudvikling i Strøby Egede er større end omkostningerne.
Jeg ser frem til samarbejdet med Stevns Kommune og internt i vores rådgiverteam“.