LOADER
Menu

Realise ApS forbereder anlæg af ny Storstrømsbro

  • 23 feb. 2017
  • Erhvervsudvikling
  • I 2022 får Danmark en ny Storstrømsbro der forbinder Falster med Masnedø og Sjælland. Broen skal afløse den “eksisterende, gamle og trætte” Storstrømsbro fra 1937. Realise ApS hjælper Guldborgsund Kommune og Vordingborg Kommune med at identificere de bydende konsortiers behov for faciliteter og services i nærområdet i anlægsfasen.

    Anlæg af en ny Storstrømsbro nærmer sig med hastige skridt. Allerede til næste år er det planen at byggeriet skydes i gang og vil løbe frem til 2022, hvor den nye bro skal indvies.

    Guldborgsund Kommune og Vordingborg Kommune ønske at yde den mest optimale service til de bydende konsortier og efterfølgende til det vindende konsortium i form af at stille de nødvendige faciliteter og services til rådighed i form af havnefaciliteter, indkvarteringsfaciliteter, underleverandører, arbejdskraft m.v.

    Adm. direktør/partner Brian Gardner Mogensen ved Storstrømsbroen. Kilde: Realise ApS

    Realise ApS hjælper Guldborgsund Kommune og Vordingborg Kommune med at identificere konsortiernes behov, således de får den bedste betjening og flest mulige anlægsaktiviteter kan finde sted i nærområdet til glæde for erhvervsudviklingen i regionen.