Metroselskabet I/S har prækvalificeret TEAM HNAP ADEPT LYTT MOE og Realise Danmark til at gå videre i konkurrencen om at udarbejde en helhedsplan for et nyt byområde ved den kommende station København Syd.
Den fremtidige byudvikling forventes at indeholde erhverv, boliger, butikker og andre bylivsfunktioner, der understøtter et trygt lokalmiljø og et dynamisk byliv. Der forventes at skulle opføres op mod 40.000 etage-m2. Metroselskabet I/S oplevede stor interesse for udbuddet – hele 15 meget kompetente danske og internationale teams søgte at blive prækvalificeret.
Hovedstaden får en ny bydel og et nyt trafikknudepunkt med Metroen, tre S-togslinjer, regional- og fjerntog samt mulighed for internationale tog fra Tyskland og Sverige. Stationen skifter navn til København Syd i 2023 i forbindelse med at byplanopgaven om at udvikle arealerne ved og over stationen igangsættes.
Realise Danmark skal hjælpe med at realisere strategier, investeringer og forretninger i København Syd.
https://m.dk/nyheder/tre-staerke-teams-gaar-videre-i-konkurrence-om-byudvikling-ved-koebenhavn-syd/