LOADER
Menu
klimatilpasning

Samfundsøkonomisk analyse af indsats mod terrænnært grundvand

Ny samfundsøkonomisk analyse fra KL og DANVA udarbejdet af Realise og Kouno viser, at det kan betale sig at gå sammen om løsninger, der fjerner det terrænnære grundvand fra bygninger og veje.

I Danmark stiger grundvandsspejlet, og i mange byer giver det anledning til fugtige kældre, fugtige huse, ustabile veje og påvirkning af renseanlæggenes drift.

Samfundsøkonomiske beregninger på fire cases

De samfundsøkonomiske beregninger er foretaget på fire cases i byområderne i:

  • Sunds
  • Odense
  • Herlev
  • Aarhus

Beregningerne i foretaget i samarbejde med Herning Vand, Vandcenter Syd, HOFOR, Aarhus

Kalkulationerne er sket ved at estimere værdien af de samlede omkostninger og værdien af de samlede gevinster over 100 år ved henholdsvis grundejerløsninger og selskabsløsninger i de fire byområder.

Resultater

Resultaterne af de samfundsøkonomiske beregninger viser, at når man investerer i fælles løsninger, der fjerner grundvand fra bygninger og veje, så får man pengene tilbage 2-7 gange.

Analysen kan læses hos KL:

https://www.kl.dk/media/25676/samfundsoekonmisk-analyse-af-terraennaert-grundvand.pdf

Analysen er omtalt i Jyllands-Posten:

https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12575487/analyse-det-er-en-god-forretning-at-loese-vandproblemer-i-faellesskab/

DragØerne

Vi har afleveret vores forslag til parallelkonkurrencen om udviklingen af Dragør som klimarobust kystkommune.

Vores forslag hedder: ”DragØerne, kystbeskyttelse – en alliance med naturen”, hvor vi foreslår vi en tilgang til kystbeskyttelse og kystudvikling, som tager afsæt i at udnytte og understøtte landskabets naturlige processer.

Forslaget er udviklet i tæt samarbejde i et team med Schønherr Orbicon | WSPNATOUR – Climate, Research, Development & DesignAlmenr Aps og Realise ApS samt gennem workshops med fagspecialister og politikere i bedømmelseskomitéen, repræsentanter for de berørte grundejere og interessenter.

Nu er bedømmelsesprocessen for konkurrencen i gang, og der er endnu ikke udpeget en vinder af konkurrencen.

Partner Brian Gardner Mogensen under præsentationen af forslag den 4.11.2020 på Dragør Rådhus.

Vi siger tak for en særdeles godt og konstruktivt samarbejde i vores team og ser nu frem til bedømmelseskomiteens afgørelse primo 2021.

Vores forslag findes i en digital udgave her:

https://www.dragoer.dk/vores-kommune/en-kommune-i-udvikling/diger-i-dragoer-den-klimarobuste-kystkommune/udstilling-og-dialog-om-konkurrencen/

Vi er valgt til at beskytte Dragørs kyst

Realise er med i et rådgiverteam bestående af
Schønherr A/S, Orbicon/WSP, NATOUR Climate, Research, Development & Design og Almenr ApS, som skal komme med et bud på udvikling af Dragør Kommune som en klimarobust Kystkommune. Realise er konsulent i teamet med ansvar for den økonomiske plan.

Dragør Kommune som klimarobust kystkommune

Risikoen for oversvømmelse stiger i de kommende år i takt med de forventede klimaforandringer. Dragør Kommune ligger lavt i landskabet og er en del af de ti områder, som staten og EU har udpeget som sårbare over for havvandstigninger og stormflod. Med støtte fra Realdania og Miljø- og Fødevareministeret har Dragør Kommune besluttet at igangsætte arbejdet med en – på den ene side – konkretiseret og – på den anden side – strategisk udviklingsplan for “Den robuste kystkommune”. Målet er at kunne tilpasse kystbeskyttelsen af Dragør til fremtidens klima.

Parallelkonkurrence

Der er tale om en parallelkonkurrence udskrevet af Dragør Kommune og Realdania der løber frem til august 2020. Tre rådgiver hold er valgt til at deltage i parallelkonkurrencen:

  • Arkitema K/S og COWI A/S
  • GHB Landskabsarkitekter A/S med Hele Landet ApS, CORNELIUS VÖGE ApS og Tyréns A/S
  • Schønherr A/S med Orbicon/WSP, NATOUR Climate, Research, Development & Design og Almenr ApS

Mere information

For mere information om parallelkonkurrencen se her:

https://realdania.dk/nyheder/2020/02/dragoer-havvand-210220

https://www.dragoer.dk/vores-kommune/en-kommune-i-udvikling/diger-i-dragoer-den-klimarobuste-kystkommune/