Kommercielle investeringer kan være en del af fremtidens finansiering af fremtidens kystbeskyttelse
Af Brian Gardner Mogensen, CEO/partner i Realise ApS
Kystbeskyttelse bliver i stigende grad nødvendigt i fremtidens Danmark. Kystdirektoratets data (2020) tegner et klart billede af, hvilke udsatte områder i Danmark der vil blive berørt, og hvor mange mennesker der vil blive berørt af fremtidens stormflod. Vi har netop med stormen Malik fået et indblik i, hvad konsekvenserne kan være ved manglende kystbeskyttelse i udsatte områder.
Kystbyer i udsatte områder der ikke beskytter sig vil med fremtidens vandstandsstigninger som følge af klimaforandringerne opleve flere oversvømmelser. Der er i den grad brug for at gennemtænke, hvordan den fremtidige kystbeskyttelse kan anvendes til at skabe merværdier for lokalsamfundet. Og som ikke mindst kan finansieres.
Finansiering af kystbeskyttelse i dagens situation
Kystsikring finansieres i dag af grundejerne ud fra princippet om, at dem der opnår beskyttelse og dermed sparede skadesomkostninger, også er dem der betaler for kystsikringen. Det er et sundt princip. Men det fører som oftest til den billigste kystsikring i form af f.eks. et traditionelt dige eller stensætning langs kysten. For hvem ønsker at betale mere end højst nødvendigt?
Kommunerne har mulighed for at bidrage til kystsikringen i større eller mindre grad, hvis det skønnes, at kystbeskyttelsen er til gavn for fællesskabet (læs kommunens borgere). Den kommunale finansiering af kystbeskyttelsesprojekter er i dag meget begrænset og finder typisk sted, hvis der f.eks. er noget kommunal infrastruktur, byrum, p-anlæg eller lignende, der skal beskyttes mod oversvømmelse.
Samfundsøkonomien som afgørende gatekeeper
Som i alle andre investeringer hvor skatteborgernes penge er involveret, bør det være samfundsøkonomisk rentabelt at investere i kystbeskyttelse. Det skal kunne betale sig at beskytte sig mod oversvømmelser som følge af stormflod og højvande. Med andre ord skal gevinsterne ved kystbeskyttelse altid være større end omkostningerne.
Afgørende for det samfundsøkonomiske regnestykke er hvor ofte det pågældende område forventes at blive oversvømmet kombineret med værdien af de sparede skadesomkostninger i det oversvømmede område samt ikke mindst prisen på kystbeskyttelsen. Regnestykket skal udvise en positiv nettonutidsværdi, når den samlede værdi af gevinster og omkostninger gøres op.
Samfundsøkonomien bliver dermed en såkaldt gatekeeper for om der bør arbejdes videre med et kystbeskyttelsesprojekt, der involverer skatteborgernes penge, hvilket alt andet lige må betragtes som en i økonomisk forstand tryghedsskabende foranstaltning. Alt andet giver heller ikke mening.
Multifunktionelle kystanlæg kan bringe kommerciel finansiering i spil
Svaret på fremtidens kystbeskyttelse er ”multifunktionelle kystanlæg”, der på en og samme tid skaber den nødvendige kystbeskyttelse og samtidig skabe konkrete merværdier. Merværdier kan f.eks. være at eksisterende eller nye arealer som led i kystbeskyttelsen udvikles til nye f.eks. bolig- og erhvervsområder i byer og ferielejligheder, badehoteller, lystbådehavne, oplevelsesprodukter m.v. i feriebyer. Dette kombineret med rekreative områder, vandsport, kultur m.v.
Konkret vil det betyde at kommercielle investorer som ejendomsinvestorer, ferieparkinvestorer, hotelinvestorer og investorer i oplevelsesøkonomiske produkter vil finde det interessant, at bidrage til finansieringen af fremtidens kystbeskyttelse. Dette kræver som forudsætning, at der kan skabes nogle værdifulde kystbeskyttelsesprojekter der integrere kystbeskyttelsen med bolig og erhvervsprojekter, der skaber et økonomisk afkast.
Ikke alle oversvømmelsesudsatte område er i spil til multifunktionelle kystanlæg. De ”rigtige steder” har den nødvendige attraktivitet i form af, at der kan tilvejebringes et markedsunderlag og et afkast til investeringsprojekterne og dermed en finansiering fra både lodsejere, kommune og de kommercielle investorer. Dette baseret på konkrete finansieringsmodeller der modsvarer dels de sparede skadesomkostninger og dels den merværdi de enkelte interessenter opnår.
Den nuværende finansieringsmodel hvor det kun er de berørte lodsejere og eventuelt den pågældende kommune der finansierer kystbeskyttelsen, bliver til en finansieringsmodel der suppleres med kommercielle investorer. Kystbeskyttelsen vil dermed gå fra de nødtørftige diger og stensætninger, der desværre præger kystbeskyttelsen i Danmark og som ingen kommercielle investorer vil kaste penge efter på grund af et ikke eksisterende afkast, til helt andre værdifulde kystbeskyttelsesprojekter, der på en og samme tid beskytter mod skader og skaber merværdier hvor udvikling af boliger, ferielejligheder, hoteller, lystbådehavne, rekreative områder m.v. bliver et centralt omdrejningspunkt.
Er det nødvendigt med kystbeskyttelse?
Nogen vil med rette spørge, om det er nødvendigt at beskytte sig, da den globale klimaindsats vil reducere CO2 udledningen, og dermed reducere de temperaturstigninger der får isen ved polerne til at smelte og skabe højvande og stormfloder. Hertil er svaret, at FN anslår, at hvis hvert enkelt land præsterede de lovede CO2-nedskæringer i fuld udstrækning, ville verdens CO2-udledninger stadig kun blive skåret med en hundrededel af det, der er nødvendigt for at holde temperaturstigningen under 2°C (FN’s klimapanel 2016). Det sætter det hele i perspektiv og kalder på realitetssans.
Vi er nødt til at skabe løsninger, der kan imødegå de skader, som klimaforandringerne i form af stormfloder, højvande, skybrud samt højtstående grundvand vil afstedkomme.
Merværdier afgørende for kommerciel finansiering
Vi er samtidig nødt til at skabe løsninger, der skaber merværdier. Merværdier som både gør det interessant for kommuner at bidrage og som ikke mindst gør det interessant for kommercielle og institutionelle investorer at investere i fremtidens kystbeskyttelsesprojekter.
