LOADER
Menu
Nyheder
102 Opslag

Hotelmarkedet i fortsat vækst

Ny analyse fra Realise viser, at væksten i det danske hotelmarked forsætter med uformindsket styrke. Fordelt på regioner er det Hovedstadsregionen der oplever den markant største vækst i hotelovernatninger med mere end 0,5 mio. hotelovernatninger fra 2018 til 2019.

Hotelovernatninger i vækst

Analysen viser, at væksten i hotelovernatninger i Danmark har stået på siden 2010 med uafbrudt fremgang. Mens hovedstadsregionen ikke overraskende har førertrøjen på følger Region Syddanmark efter med en stigning i hotelovernatninger på tæt på 150.000.

I figuren nedenfor ses udviklingen i hotelovernatninger i Danmark fordelt på de fem regioner.

Kapacitetsudnyttelse på hotelværelser

Når der ses på kapacitetsudnyttelsen på hotelværelser, viser analysen at der er i gennemsnit er en belægning på hotelværelser i Danmark på ca. 58 %. I Hovedstadsregionen er belægningsprocenten på hotelværelser på knap 71 %. Region Syddanmark og Region Midtjylland ligger tæt på hinanden med en gennemsnitlig belægningsprocent på hhv. 51, 5 % for Region Syddanmark og lige knap 50 % for Region Midtjylland.

I figuren nedenfor ses udviklingen i kapacitetsudnyttelse på hotelværelser i Danmark fordelt på regioner.

Hvad byder fremtiden?

Analyser peger på, at der de senere år er etableret mange nye hotelværelser i Danmark og ikke mindst i København. Fremtiden byder på mere af det samme. En større hotelkapacitet med udvidelser af eksisterende hoteller med flere værelser og opførelse af nye hoteller i Danmark.

Fremtiden skal tages med forbehold for den igangværende Corona virus, der i yderste konsekvens kan betyde at den igangværende vækst ændres til tilbagegang.

For mere information

For mere information om hotelmarkedet i Danmark kontakt:

Partner Brian Gardner Mogensen på mobil: 60522561 eller e-mail: [email protected]

Fremtidens strategier til fremtidens destinationer

I samarbejde med Kvistgaard+Hird, By+Land, Firstmove og Senti har Realise udviklet et nyt fleksibelt rådgivningsprodukt målrettet strategiudviklingen i de nye turistdestinationer.

Udvikling og forandring

De nye destinationer er en fantastisk lejlighed til at tænke nyt. Alle må udvikle og forandre sig. Det gælder selvfølgelig også for os som rådgivere.
Kvistgaard+HIRD, By+Land, Firstmove og Senti er gået helt nye veje for at hjælpe med at udvikle skarpe strategier, der matcher de nye destinationers behov.

I en tid, hvor det gamle ikke er godt nok, hvor det nye hele tiden banker på døren, hvor gæsterne bliver mere krævende, hvor nye samarbejder ser dagens lys, og hvor det skarpe ikke kun består i at levere
strategier og løsninger. Det består også i at levere på nye og engagerende måder, der sikrer både forankring og fremdrift.

Med det afsæt har vi i teamet designet en helt ny type strategiproces. Den er tværfaglig, og den stiller krav til deltagerne – til destinationerne. For vi ønsker at udfordre de nye destinationer. Gør vi ikke det, bliver strategierne
ikke skarpe nok.

Strategiprocessens elementer og ydelser

Vores nye strategiproces er bygget op omkring fire elementer, som sikrer, at vi sammen når fra tanke til handling:

  • Perspektivet
  • Udfordringen
  • Løsningen
  • Beslutningen

Vi hjælper med:

  • Strategi – hele processen fra start til slut
  • Delstrategi – kun med fokus på et bestemt element i strategien
  • Strategitjek – fokus på en eksisterende strategi, der skal udfordres eller en ny strategi, der skal sikres gennemslagskraft

Hvem er vi?

Vi er et stærkt tværfagligt team med stor erfaring inden for bl.a. udvikling af strategier og planer for kommuner og destinationer, turismepolitikker, kommunikation, digitalisering, økonomiske analyser og forbrugerforståelse.

Teamet har erfaring og ekspertise på mange niveauer, og vi kender din virkelighed. Vi ved, hvad der skal til for at nå frem til fremtidens strategier for dig og din organisation. Vi bringer vores viden og erfaring i spil i alle dele af strategiprocessen – nok mest der, hvor du helst vil undgå det!

For nærmere information

For nærmere information eller få tilsendt uddybende materiale kontakt Partner Brian Gardner Mogensen på mobil: 60522561 eller e-mail: [email protected]


Frederiksborg Slots samfundsøkonomiske betydning

Det Nationalhistoriske Museum Frederiksborg Slot spiller en markant samfundsøkonomisk rolle i Hillerød. Slottet tiltrækker mange internationale

Frederiksborg Slot placerer Hillerød by på landkortet og giver byen en unik identitet. En identitet der samtidig er forbundet en væsentlig forretning for lokalområdet, da slottet og aktiviteterne på nationalmuseet tiltrækker besøgende og skaber arbejdspladser.

Realise ApS har foretaget en uvildig modelberegning af hvilke samfundsøkonomiske effekter museet har og hvad det vil betyde, hvis aktiviteterne på museet reduceres som følge af manglende busparkering i Hillerød bymidte.

Samfundsøkonomisk betydning

Det Nationalhistorisme Museum Frederiksborg Slot havde i 2018 et samlet besøgstal på 295.000 personer. Af de 295.000 besøgende er fordelingen 162.000 udenlandske gæster og 133.000 danske gæster.

Frederiksborg Slot beskæftiger 75 årsværk på slottet og skaber 72 årsværk med afsæt i det forbrug som slotsturisterne har i Hillerød i tilknytning til byens restauranter, transportvirksomheder og detailhandel. Hertil skal lægges 97 årsværk hos underleverandører og følge af den samlede beskæftigelses forbrug i Hillerød.

Samlet set skaber Frederiksborg Slot 245 arbejdspladser i Hillerød Kommune og bidrager med 25. mio. kr. til kommunekassen i Hillerød Kommune pr. år.

Modelberegningen kan læses på Hillerød Kommunes hjemmeside:
https://lnkd.in/gRZeyY2

Vil du vide mere?

For nærmere information om attraktioners samfundsøkonomiske betydning så kontakt partner Brian Gardner Mogensen på mobil 60522561 eller e-mail: [email protected]